Skip to main content
[vc_empty_space]

BREMS STOP!

Indrykket 

Er du vores næste kørende B2B-sælger med egen bil? 

Vi søger en sælger med forståelse for og evne til at opbygge og pleje et langt og tillidsfuldt samarbejde med nye og eksisterende B2B-kunder.

Jobbet: 

Du skal sælge et nyt koncept, der kan lave specialdesignede indlægssåler ved hjælp af 3D-teknologi. Du vil primært skulle opsøge fysioterapeut-klinikker og detailbutikker med fokus på sport og fodtøj.

Du får base på ZOLES’ hovedkontor i Espergærde og skal derfra være klar til at dække hele Sjælland.

 

Dét får du:

  • Indgående kendskab til salgsstrategi OG grundig oplæring ift. hele ZOLES-konceptet og produkterne.
  • Et kollegateam bestående af 14 friske og energiske mænd og kvinder i alderen 20 – 65 år.
  • En fuldtids/deltids (?) stilling med fleksible arbejdstider i tidsrummet 8-19 på hverdage.
  • Fast grundløn plus provision. Kørselspenge efter statens takster.

 

Lidt om dig: 

  • Du skal have erfaring med og være tryg ved mødebooking og fysiske salgsmøder indenfor B2B.
  • Det er vigtigt at du hviler i dig selv og har det godt med at tale med ledere og fagpersoner.
  • Det er en selvfølgelighed, at du tror på konceptet og de produkter, du sælger.
  • Du skal være god til at planlægge din arbejdsdag og vær omstillingsparat, da ikke to dage er ens.
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til sportens verden, enten via egne interesser eller andet.
  • Og sidst men absolut ikke mindst skal du have det godt med en uformel og energisk jargon inhouse.

 

Hvem er ZOLES:

ZOLES er en dansk teknologi- og softwarevirksomhed i en rivende udvikling. Vi er eksperter i 3D-scanning og 3D-print af specialdesignede indlægssåler, og vi er kendte for vores AI-software. 

ZOLES er en dynamisk iværksættervirksomhed i vækst. Vores dybe viden om biomekanik har givet os en særlig føreposition. 

Ligesom vores kunder, er vi ambitiøse, grundige og målrettede. Vi danner partnerskab med de dygtigste forhandlere, sportsfolk og klubber, og vi er i gang med at positionere os endnu tydeligere over for sportssegmentet.

Og så har vi det sjovt og godt sammen og brænder for udvikling og nytænkning.

 

Next small step:

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores salgsleder Michella Skauenborg på 53 55 28 66. 

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelser og tænker, at vi vil være et godt match til dig, så send din ansøgning til: Michella@zoles.eu

Ansøgningsfrist: 19.12.2021. Vi afholder samtaler løbende. Opstart: Hurtigst muligt.

[vc_single_image image=”16317″ img_size=”full” alignment=”center”]